Antimobbestrategi for Tvis skole og SFO

Det vil vi med vores antimobbestrategi
Vi ønsker at have et miljø, hvor alle elever kan udvikle sig optimalt og som er præget af omsorg, ansvar og respekt

Det forstår vi ved trivsel
Trivsel er, når eleven oplever at være i et miljø, præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Elever skal opleve, at skolen er et godt være- og lærested

Det forstår vi ved mobning
Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsproces¬ser. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fælles¬skabet. 
Berøvelsen af værdighed sker gennem produktion af foragt, som eksempelvis nedvurdering, bag¬talelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, ekskluderende markeringer i digitale medier mv. Foragten kan også komme til udtryk ved at udelukke nogen fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter(DCUM)

Det forstår vi ved konflikter
”Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker”.
(Center for Konfliktløsning)
Konflikter kan derfor dreje sig om:

  • Venskaber/uvenskaber
  • Aftaler/regler, der brydes/misforstås
  • Drilleri
  • Slagsmål/vold
  • Tyveri/rapseri
  • Negativ omgangstone
  • Kamp om spil, legeredskaber, pc, mm.
  • At være udenfor/indenfor i et fællesskab
  • Hvem man skal arbejde sammen med
  • Hvordan opgaven skal laves


Det gør vi for at forebygge mobning

Generelt
Som PALS skole/SFH arbejder vi grundlæggende med at skabe et trygt læringsmiljø og underviser eleverne i den forventede adfærd for derved at skabe god trivsel for den enkelte elev

I PALS arbejder vi med.

  • Tydelighed omkring forventninger til omsorg, ansvar og respekt
  • Kortlægning af trivsel med Klassetrivsel og Kortlægning af elevernes sociale færdigheder og trivsel. På baggrund af data iværksættes indsatser omkring elever, som viser tegn på mistrivsel
  • Elevsamtaler

Tiltag der fremmer fællesskabet på skolen

  • Aktivitetsdage
  • Kordag
  • Juleklippedag
  • Juleafslutning
  • Emneuger/temauger på tværs af årgange
  • Sommerferieafslutning
  • UU på tværs af årgange 0.-4. kl
  • DGI unglederudd som valgfag i 7. kl sammen med Nr. Felding skole
  • Fælles aktiviteter med fødeskoler i 5.-6.og 7. kl.
  • Samarbejde med Halgård SFH
  • Koloni i SFH
  • Skolerejser i 7. og 9. kl.
  • Fritterfester
  • BMGP
  • Elevrådet arrangerer fælles sammenkomster for eleverne
  • Drenge – pige aktiviteter

Forældrene bidrager med

  • Klasseforældreråd
  • Arrangementer lavet af klasseforældreråd
  • Forældrebackup på 8. årgang

Støttetiltag der fremmer trivsel

  • AKT
  • SSP
  • Støtteteam
  • SFH følger børn til fritidsaktiviteter
  • Hvis 15 børn deltager i en fritidsaktivitet i SFH tiden kan der følge en medarbejder med
  • MS faktor 
  • Zippys venner
  • Hjælper med at ringe ang. Legeaftaler
  • Fælles folder med børnehaven- overgang fra børnehave til skole
  • Tæt samarbejde med børnehaven i forbindelse med skolestart

Det gør vi konkret, hvis der konstateres mobning

  1. Når en elev, medarbejder eller forælder oplever, at et barn eller en børnegruppe udsættes for mobning, herunder digital mobning, kontaktes indledningsvis den relevante klasselærer for med det samme at få afdækket og beskrevet situationen. 
  2. Den relevante klasselærer henvender sig efterfølgende straks til skolens ledelse mhp. at aftale følgende:

    a. Hvilke midlertidige tiltag iværksættes med det samme for at standse mobningen og hvordan?

    b. Hvordan, hvornår og af hvem udarbejdes handlingsplanen (skabelon vedlagt nedenfor) for at beskrive og løse problemstillingen? Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter at den relevante klasselærer blev kontaktet omkring problemstillingen.

    c. Hvordan orienteres de berørte elever og forældre om situationen, de midlertidige foranstaltninger samt handlingsplanen?
  3. Handlingsplanen udarbejdes ved hjælp af den vedlagte skabelon nedenfor.

    a. Indsatserne skal altid rette sig mod at involvere følgende parter:

    I) Alle de involverede elever og elevfællesskaberne omkring.
    II) De involverede elevers forældre.
    III) De professionelle medarbejdere omkring børnene. 

    b. Det overvejes i denne proces om og evt. hvordan følgende ressourcer kan bringes i spil:

    I) Skolens egne ressourcepersoner som fx AKT-vejledere mfl. 
    II) Kommunens SSP-medarbejdere
    III) Skolens ledelse
    IV) Andre relevante ressourcepersoner i og uden for skolen
  4. Handlingsplanen gennemføres og evalueres mhp. at vurdere om den skal justeres og gennemføres igen, eller om problemstillingen er løst. I hele denne proces involveres elever og forældre i indsatserne og effekterne heraf. Handlingsplanen arkiveres i SBsys, som dokumentation og i tilfælde af klage.

Sådan inddrager vi forældrene i arbejdet med at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning

Forældrene er en meget vigtig ressource i forhold til at skabe god trivsel i klassen. Derfor har det stor værdi for alle, at forældrene tager del i elevernes skoleliv ved at deltage positivt og aktivt i diverse arrangementer.
Personalet i SFH’en er i løbende dialog med forældrene og prioriterer at bruge den nødvendige tid i det daglige til at tale med forældrene. Personalet informerer både forældrene om elevernes trivsel og mistrivsel. Det vægtes højt at samarbejde med forældrene om at løse problemerne, når de opstår.
Der holdes SFH forældremøde før opstart i førskole. Her tales om elevers trivsel og værdierne i forældrefolderen til førskoleforældrene.

 

keyboard_arrow_up