Principper for skolerejser, ekskursioner og ture

Skolebestyrelsen har den 05.10.2010 vedtaget nye principper vedr.:

Skolerejser

  • Skolerejser kan arrangeres i 7. og 9. klasse.
  • Senest ved forældremødet i 6. klasse aftales omfanget af skolerejsen i 7. klasse.
  • Ved forældremødet i 8. klasse aftales omfanget af skolerejsen i 9. klasse.
  • Skolen afholder alle udgifter vedr. læreres deltagelse.

Alle andre udgifter finansieres på baggrund af et frivilligt bidrag indsamlet af forældrerådet i den pågældende klasse, eller ved fælles aktiviteter, indsamlinger o.lign. Indsamlingen kan efter aftale med klasselærere eller kontoret varetages af skolen.

Ekskursioner og ture

  • Der arrangeres kolonitur i indskolingen.
  • På mellemtrinnet arrangeres faglige og ikke faglige ture evt. indeholdende overnatninger. Disse aftales i hvert enkelt tilfælde med ledelsen. Forældre varsles i god tid forud for turene, dels ved forældremøde og forældrebreve.

Der skelnes mellem faglige ekskursioner og ikke faglige ture. Ikke faglige ture finansieres primært af klassekassen eller ved frivillige forældrebidrag indsamlet af klassens lærere. Ved faglige ture med overnatning finansieres som minimum kostpenge af forældrene.

På budgettet afsættes et samlet beløb til faglige ekskursioner.

Generelt

I klasserne skal der aftales regler for tilbagebetaling ved fraflytning o.lign. Alle indbetalinger er i princippet frivillige. Kun administratoren af indsamlingerne må vide hvor meget hver enkelt indbetaler. Ingen elever må som udgangspunkt afvises fra et arrangement p.g.a. manglende indbetaling.

keyboard_arrow_up