Referat fra skolebestyrelsesmøde torsdag den 24/2  

1. Meddelelser


Formand:

  • Hvad rører sig?
  • Fællesskolebestyrelsesmøde for forældrerepræsentanter den 8. marts 2022. Søren og Helle repræsenterer Tvis Skole.

Skoleleder:

  • Personalenyt
    Solveig orienterede.
  • Corona
    Vi forventer, at vi er ved at være ovre corona.
    Testkit sendes retur til kommunen, da dette ikke benyttes længere.
    Aktiviteter på tværs af kommunens skoler begynder at røre på sig.
  • Nye brandregler status
    Vi afventer udmelding fra teknisk forvaltning, så vi kan finde ud af, hvordan vi fremover skaber en skole, hvor gruppearbejde på gangene bliver muligt. Vi afventer løsninger, og skoleforvaltningen presser på sammen med os.

SFO leder:

Førstehjælpskursus for personale
Alle pædagoger tager på førstehjælpskursus den 21.3.
SFO 30 års jubilæum
Forsinket fejring af SFO’ens jubilæum fredag den 22.4.2022 om eftermiddag. Invitationer sendes ud snarest.
Børne-Melodi Grand Prix gennemføres den 19.3.2022 – Dorthe, Lisbeth og Mads drager afsted med 3. klasserne. 
Koloni på Venø gennemføres for 1., 2., 3. og 4.klasse den 28.-29. april 2022 – udmelding kommer senere.
Førskolegruppen begynder at komme på skolen efter uge 11.


Afdelingsleder

8. og 9.klasserne var til Volleystævne på Vest onsdag den 23.2.2022. Vi havde 250 elever, der opførte sig eksemplarisk. Mellemtrinnet var afsted den 22.2.2022.
MakerSpace begynder så småt at tage form Jesper og undertegnede tager til Vejle for at deltage i introkonference den 4.3.2022.
Mobiltelefoner: Vi fortsætter arbejdet med at få mobilerne samlet ind hver dag. Forældrebrevet er udsendt, og måske har det haft en effekt.


Øvrige medlemmer

Mona: Foreningslivet er ved at åbne – samarbejdet med skolen skal på dagsordenen fx i forhold til at hjælpe de elever, der har det svært, eller som har brug for hjælp til at komme afsted til foreningsaktiviteter. Foreningen kan desuden hjælpe med kontingent.


Styrkecenteret er begyndt at åbne igen.


2. Budget 2022 og afslutning 2021 for skole og SFO

Bilag på mødet. Budget fremlagt for skole og SFO.

3. Timefordelingsplan

Ledelsen indstiller, vi fortsætter med nuværende timefordelingsplan
Bilag vedhæftet.
Ingen kommentarer.

4. Udskoling

Fortsat drøftelse fra november mødet
Skolen har de sidste 3 år været med i et Erasmus + projekt sammen med kolleger fra Belgien og Rumænien. Vi har arbejdet med begrebet hospitality. På Tvis skole har Helle Andersen og Karoline Thagaard Kristensen arbejdet med at opbygge en ”ny” klassekultur, når der dannes nye klasser i 8. klasse. Der er afprøvet forskellige tiltag fysisk i klassen, men også under nedlukningen. Vi har haft tilknyttet en medarbejder fra VIA, som har lavet interviews for at høre elevernes stemme. Projektet afsluttes i maj og på mødet vil vi dele nuværende erfaringer.
Helle Andersen orienterede om de forskellige tiltag og aktiviteter, som Erasmus-projektet har kastet af sig.
Mål: Jagten på at gå i verdens bedste klasse.
Klassen søgte at lede efter fælles værdier, og dette startede i den første uge for de nyetablerede 8. klasser. Sammen definerede de værdierne, og gik på jagt efter konkrete handlinger.

  • Sociale aktiviteter blev rammesat.
  • Arbejde med kropssprog, gestik og mimik – hvordan ser ”hospitality” ud, og hvordan føles det ud fra forskellige oplevelser
  • Udendørs aktiviteter
  • Corona-aktiviteter ved spejderhytten
  • Københavnertur
  • Biografen
  • Fagligt forløb på DR om fake news
  • Rammesætning af virtuel undervisning – trivsel under lock down. (kamera-kultur, opringning til elever i mistrivsel, selfiekonkurrence, onlinespil.
  • Vedligeholdelse af kulturen med forskellige aktiviteter: Bowling, bagning, volleystævne. 
  • Interview af Heidi Tyberg fra VIA bekræftede, at flertallet af elever satte pris på aktiviteterne og de konkrete handlinger.

5. Evt.


Bestyrelsesmødet næste gang: 14.3. kl 17.00 – kortere møde.